Vores gæster kommer fra hele verden, nogle kommer kørende i egen bil, på motorcykel eller cyklende. Nogle kommer i dyre limousiner andre i selvbyggede køretøjer. Nogle kommer flyvende da Lolland Falster Lufthavn ligger i nærheden af hotellet.
Gæsterne har forskellige behov og derfor har vi forskellige værelser, der kan opfylde forskellige behov og det er derfor nemt for vores gæster at vælge passende ophold efter antal gæster og kvalitet, for at nævne nogle kriterier. De fleste værelser har et unikt tema, ikke et værelse er ens.
“Konge stuen” oser af hygge og er stedet hvor du slapper af og nyder forfriskninger eller godt samvær. I spisestuen serverer vi morgenmad, lidt anderledes end du kan opleve på andre hoteller. Vi dækker bord for hver enkelt i stedet for buffet og vi går op i at du kan starte med at “spise med øjnene” ved at stille tingene med omhu på plads. Morgenmaden er altid klar til det aftalte tidspunkt. Du sætter dig ned og nyder din morgenmad og behøver ikke at hente, bringe eller forestille dig noget andet end at starte dagen på en god og behagelig måde.
Hotellet er omgivet af en stor have, hvor børnene kan spille bold, hoppe på trampolin eller cykle på hotellets trehjulede cykler, mens de voksne nyder livet i de bløde lænestole på terrassen eller hygger i pavillonen.