Lejlighed

Hotellejligheden er lys og nydelig, har 2 soveværelser, en dejlig opholdsstue med fransk altan og en fantastisk udsigt (se tegning).

Der er spisepladser ved det åbne, fuldt udstyrede køkken, hvor der er køleskab, kogeplade, ovn og opvaskemaskine. Soveværelserne har hver 2 gode specialfremstillede senge, gode dyner og puder. Ekstra puder kan bestilles, og der er mulighed for én ekstra opredning på gangen.

Der er mørklægningsgardiner, sofa, et lille bord, kuffertbord, læselamper, og der er kommoder i soveværelserne.

Vi vasker selv alt vores sengelinned og håndklæder, og vi bruger kun miljørigtige vaskemidler.

Hvis flere rejser sammen, kan værelser i umiddelbar nærhed af lejligheden bookes samtidig, såfremt disse er ledige.

Morgenmad kan tilkøbes i restauranten.