Handicapvenligt dobbeltværelse med privat bad/toilet

Værelset er stort og lyst og har en fantastisk udsigt til både marker, skov og hotellets smukke have.

Det har 2 specialfremstillede senge, der kan sættes sammen til dobbeltseng samt gode dyner og puder. Der er garderobeskab i den store forgang, og herfra er der adgang til et dejligt stort handicapvenligt badeværelse med toilet. Der er mørklægningsgardiner, lænestole, kuffertbord og læselamper.

Værelset er placeret i stueplan, og fra p-pladsen er der direkte adgang via elevator. Værelset har ikke tæpper på gulvet. Vi vasker selv alt vores sengelinned og håndklæder, og vi bruger kun miljørigtige vaskemidler.